Forbindelse & innovation


Danmarks største messe for lyd, lys og sceneteknik

Velkommen til Teknikmessen – den ultimative samlingsplads for alle med interesse i lyd, lys og sceneteknik. Uanset om du er en erfaren fagperson, en frivillig på et teater, en studerende på jagt efter inspiration eller blot nysgerrig på branchens udvikling, så er Teknikmessen stedet, hvor innovation, netværk og ekspertise mødes. Og det bedste af det hele? Det er helt gratis at besøge Teknikmessen.

En unik messeoplevelse i hjertet af Operaen

Teknikmessen har en helt særlig tilknytning til Operaen i København, som danner den perfekte ramme om denne årlige begivenhed. Med sit ikoniske design og moderne faciliteter skaber Operaen et storslået og inspirerende miljø, der matcher messens fokus på innovation og faglighed. Fra det imponerende foyerområde til de mange udstillingsstande, der fylder hvert hjørne med lys, lyd, farver og god energi, er Teknikmessen meget mere end blot en messe – det er en oplevelse.

Tommy Larsen, messens grundlægger: ”På Teknikmessen kan du i dag møde alt der kan kravle og gå inden for nærmest alle nicheområder i vores branche. Lige fra lyd, lys, video, pyroteknik, pulte, flightcases, dekorationseffekter, tæpper, scenepodier, ledskærme, akustik, sceneautomatik, scene hejs, rådgivning ang. komplette kulturhuse og kommunikations udstyr og de største udlejningsfirmaer og leasingvirksomheder. De er her alle sammen.

Branchens bedste samlet under ét tag

Teknikmessen præsenterer mere end 50 udstillere, der repræsenterer nogle af de mest professionelle og innovative aktører inden for lyd, lys og sceneteknik. Udstillerne spænder bredt – fra små, specialiserede virksomheder, der excellerer inden for nicheprodukter, til store globale spillere, der er kendt for deres banebrydende teknologier.

Thomas Christensen fra Matrix Sales understreger messens betydning: ”Teknikmessen er årets væsentligste begivenhed inden for Pro audio, lys og video. Hele branchen samles denne ene gang om året. Det giver os som distributør en unik mulighed for at møde mange af vores kunder og samarbejdspartnere.

En messe, der også handler om møder mellem mennesker

Hos Teknikmessen handler det ikke kun om teknologien, men også om de mennesker, der skaber og bruger den. Messen er det største netværksarrangement i Danmark for folk inden for branchen. Her mødes kunder og leverandører, gamle venner og kollegaer, og nye bekendtskaber skabes.

Jacob Hellegård fra Vigsø siger: ”Det der gør Teknikmessen unik, er den måde den samler hele branchen på. Når vi er på Teknikmessen, er det de mest relevante mennesker vi møder. Det er simpelthen vores målgruppe, som messen rammer direkte ned i.”

Fra julekomsammen til en af de mest betydningsfylde branchemesser

“Teknikmessen er stedet hvor alle mødes i øjenhøjde og gamle relationer bliver frisket op. Den gode stemning er i højsædet, og Tommy, med sin sædvanlige store energi, leverer en kæmpeindsats for at alle skal have en god oplevelse.”, Torben Petersen, Nordic Rentals A/S.

Teknikmessen blev grundlagt af Tommy Larsen, tidligere chef for lys, lyd og video på Det Kongelige Teater. Med sin store erfaring og passion for branchen skabte Tommy Larsen en faglig og social platform, der samler branchens aktører til inspiration, videndeling og samvær:

I gamle dage var der bare en årlig julekomsammen for branchen, men vi manglede et sted, hvor vi både kunne mødes og sludre og samtidig få fagligt input,” fortæller Tommy Larsen.

Fra de første udstillinger på Takkelloftet i Operaen til de store arrangementer i K.B. Hallen og nu tilbage i Operaen har Teknikmessen udviklet sig til en af Nordens mest betydningsfulde messer inden for sit felt. Gennem årene er messen vokset, og i dag er den ikke kun en dansk begivenhed, men tiltrækker også udstillere og besøgende fra hele Norden og Europa.


FAQ om Teknikmessen

  • Ingenting! Teknikmessen er gratis for alle besøgende, uanset om du arbejder i branchen eller ej. Du kan tilmelde dig - helt gratis - øverst på siden.

  • Nej. Man er meget velkommen til bare at dukke op i messens åbningstid og besøge messen og de mange udstillere. Tilmeldingen gør dog logistikken lidt lettere for os, og vi kan sørge for at der ligger et navneskilt og en keyhanger til dig når du ankommer. Så hvis du ved du vil besøge Teknikmessen, må du meget gerne tilmelde dig.

  • Alle! Alle med en interesse i lyd, lys og sceneteknik er velkomne.

  • 2025
    11. marts fra 10:00 - 18:00
    12. marts fra 10:00 - 16:00

    2026
    13. januar
    14. januar

  • Det gør man ved at skrive eller ringe til Tommy og tage en snak om ens behov og muligheder.

    Du kan ringe ☎️

    Du kan maile ✉️

    Eller du kan læse mere her.

 
Teknikmessen giver os mulighed for at møde kunder fra hele Skandinavien samt vores samarbejdspartnere.  Det er her, hvor kreativitet møder teknologi, og hvor branchens fagfolk og passionerede ildsjæle samles for at finde ny inspiration, styrke netværk og pleje værdifulde relationer.
— Ida Gundersen, Createx