Scenesalg
Scenesalg ApS. er specialist i scener, tribuner og sceneudstyr som stativer, truss og crowd controllers.
Vi havde tidligere et stort AV firma, der lavede events, koncerter, messer og konferencer så vi har masser erfaringer fra ”marken” – og ved hvad der fungerer klokken to om natten – og hvilke løsninger, der ikke gør.
Siden er tribune sæder, auditoriestole og teleskoptribuner kommet til og dem kender vi efterhånden også rigtigt godt.
Siden 2011 sælger vi kun – både fordi vi ikke skal konkurrere med vores kunder, og for at kunne koncentrere os 100 % om salg og rådgivning.
Vi ved nemlig af erfaring, at hvis man både har udlejning og salg, kommer udlejningsjobbene først, fordi de altid haster mest. Og fordi vi kun sælger, behøver vi kun at være to.
Så vi kan give en bedre service og rådgivning, fordi I altid kommer til at snakke med chefen selv. Og vi har lave driftsomkostninger, så vi kan tilbyde gode priser.